6. maj 2022

Fra online til omnichannel: Sådan sikrer I, at jeres systemer understøtter offline salg

Mange onlinevirksomheder kigger ind i omnichannel. Hvis I overvejer eller allerede har taget beslutningen om at udvide til offline salg, bør I altid sikre jer, at jeres systemer understøtter den nye offline del af forretningen bedst muligt.

FORFATTER

Kim Schultz

Principal

Som onlinevirksomhed er man en del af et højt konkurrencepræget marked, hvor der konstant er kamp om kunderne. Når konkurrenterne kun er et enkelt klik væk, kæmper man i realiteten mod hele verden.

Af samme grund kigger mange onlinevirksomheder ind i offline salg. Det giver mulighed for at tiltrække en ny kundegruppe og møde kunderne, der hvor de er, samtidig med at man opnår en konkurrencemæssig fordel på markedet.

At udvide sin online forretning med en offline komponent er dog ikke altid ligetil. Derfor skal man starte med en grundig analyse af, om det giver mening at markedsføre og sælge ens produkt i fysiske butikker, og hvor meget systemudvikling der kræves for at understøtte offline salg.
Hvis den estimerede forretningsværdi overstiger den investering, man ligger i projektet, så er det bare om at komme i gang.


Undgå at forveksle omnichannel med multichannel

Taler man salg på tværs af kanaler, er det vigtigt at skelne mellem omnichannel- og multichannel-shops. En omnichannel-shop har flere salgskanaler, hvor samme ordre kan benytte alle kanaler samtidig. I en multichannel-shop skal kunden derimod vælge en enkelt kanal gennem hele købsflowet. Mens en multichannel-løsning ofte er nemmere at opsætte teknisk, vil den ikke skabe den samme kundeoplevelse og synergi på tværs af kanaler, som hvis man vælger at investere i omnichannel.

I hvilken form skal min forretning gå omnichannel?

Omnichannel kan gøres på mange måder. For mange onlinevirksomheder betyder det en udvidelse med egne butikslokaler, mens andre brands satser på blandt andet showrooms, pop-ups, lagersalg og flere samarbejder med eksisterende retailbutikker eller -kæder. Sidstnævnte kan være en smart genvej til det offline marked – en genvej, der ofte vil være en billigere og mindre omfangsrig løsning end at investere i egne butikslokaler.

Sådan understøtter dit system offline salg bedst muligt

Hvis I overvejer eller allerede har taget beslutningen om at udvide til offline salg, bør I altid sikre jer, at jeres systemer understøtter den nye offline del af forretningen bedst muligt. Hos Novataris har vi erfaret, at mange af vores kunder opnår stor værdi ved at have høj synkronisering mellem alle systemer og ideelt set kun have ét system, der har forskellige granuleringer af information og muligheder. Det gør det muligt at igangsætte kundens ordre i én kanal og afslutte ordren i en anden og dermed opnå omnichannel-oplevelsen.

Dette kræver, at dit system som minimum skal kunne håndtere og synkronisere følgende processer:

  • Synkronisering eller brug af samme produkter er nødvendigt for at skabe en god helhedsoplevelse, og for at ordrer kan deles på tværs af kanaler. Dermed ikke sagt, at alle produkter skal kunne sælges i alle kanaler.

  • Ordrer skal kunne deles mellem systemer for at skabe sammenhæng og synergi på tværs af kanaler.

  • Alle kanaler skal ikke nødvendigvis have adgang til samme produkter og informationer. Eksempelvis skal kundeservice kunne se mere info om produkter og kunder end en samarbejdspartner.

  • Synkronisering af lager skal også være på plads, så kunden ikke går forgæves ned i en butik. Samtidig vil det sikre, at en kunde kan købe og reservere et produkt online, uden at butikken sælger produktet til en anden.

  • Ofte vil der være flere juridiske krav til onlineshops i forhold til fysiske butikker. Eksempelvis er 14 dages fuld returret kun gældende for online salg.

Der kan naturligvis være undtagelser fra, om dit system skal kunne understøtte synkronisering af samtlige processer. Men uanset hvad er disse processer vigtige at tage til overvejelse, inden man går ud i offline salg, så man får lukket huller og mangler i systemet i god tid.


Brug for yderligere rådgivning?

Hos Novataris har vi stor erfaring med at udvikle og vedligeholde omnichannel-systemer. Hvis du overvejer eller har taget beslutningen om at udvide til omnichannel, så tag fat i os til en uforpligtende snak. Så udarbejder vi en omkostningsfri analyse af din situation og dine behov.